Tak til en anonym læser for at fortælle om Skæbne-Gakkeren. Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her. Det var vel egentlig mere trist, end det var gakket både for mig, ham og hende. Ikke desto mindre er min gakker klassisk, kan jeg se på de andre historier. Jeg overvejede at kalde ham Kliché-gakkeren. De er alle klichéer,. Jeg skulle have holdt mig til den tanke. Men det gjorde jeg ikke. Det var en kamikazetur med vidtåbne øjne. Jeg sagde, at det kunne der jo i.

Vaklende og tvívlrådig? Jeg ved ikke. Øh, jeg er ikke helt sikker. Men indtil videre skriver jeg kun ovre på mit første sted i Blogland. Indtil jeg bliver afklaret over, hvad jeg gør. Så for at få prøvet af at få samlet mig selv, min færden og det, jeg roder og bastler med, poster jeg indlæg lige herovre. I gamle dage ville nogen sikkert mene, at jeg burde stemme Radikalt med den vaklen og roteren mellem to synspunkter. På den næste skal der ske lidt mere.

Er man færdig og fattig, når man er over fyrre? Torsdag den 15. So long time ago . Puha hvor er det lang tid siden . Og hvor er der sket meget siden sidst. Til sidst var det jo ved at suge livet ud af mig - forstået på den måde at det hele gik op i at stop, køre, arbejde, køre, lave mad, se lidt fjernsyn og så sove. De weekender, hvor jeg ikke arbejdede, gik med at sove.

Der har været så meget. Min computer er så gammel og langsom, at jeg næsten ikke orker at blogge på den. Den lyver om at poste en post. Siger den har gjort det. Så skal man på den igen. Det er der intet sjovt i. I må gerne samle sammen til en ny til mig, hvis i har lyst, så lover jeg der ikke er en milliard tegninger mellem hver post. Nå, er det tegninger det handler om? Det kunne i jo bare have sagt.

Torsdag aften fejrede kineserne deres nytår, og vi vidste ikke rigtigt, hvad vi kunne forvente. Ville alting lukke ned, eller var det business as usual? Eller noget midt i mellem; der bor jo også en hel del ikke-kinesere i Singapore. Vi besluttede at starte med at tage til Little India, hvor vi gik ud fra, at man nok ikke gik særligt meget op i det kinesiske nytår.

Om mit liv i den solgule idyl og ret meget om mine forsøg på at smide overflødige kilo og lette røven fra sofaen. Lugter her ikke lidt af rosé? Marts 25, 2018. Jeg er gået på tidlig og lang påskeferie, og det er faktisk rigtig skønt. Det er ikke at tage en lur. Det er ikke at kaste sig over pligterne. Det er at være i selskab med skøn.